membranreceptorer (original) (raw)
Membranreceptorer er receptorer, der er lokaliseret i cellemembranen, hvor de responderer og reagerer på signalstoffer, som kommer uden for cellen. Mange membranreceptorer går på tværs af cellemembranen én eller flere gange og kaldes transmembrane receptorer.
Faktaboks
2. del af ordet kommer fra latin receptor 'modtager'
Også kendt som
overfladereceptorer
Når et specifikt signalstof, fx et hormon, en neurotransmitter eller et peptid, binder sig til membranreceptoren, så vil receptorens struktur ændre sig, også kaldet en konformationsændring. Denne ændring af strukturen påvirker receptordelens indre (cytoplasmatiske) del og aktiverer efterfølgende intracellulære proteiner, der vil ændre nogle specifikke cellulære processer, såsom udtryk af gener, aktivitet af enzymer, celledeling eller cellens stofskifte.
Typer af membranreceptorer
Membranreceptorer kan overordnet opdeles i to typer. Det er baseret på, hvor hurtigt de fremkalder en reaktion i målcellen, og hvor længe dette respons varer.
Metabotrope receptorer
Metabotrope receptorer virker langsomt og involverer flere trin. Når et signalstof binder til en metabotrop membranreceptor, ændres fx udtryk af gener, og dette respons kan vare i flere dage.
Der findes mange forskellige metabotrope membranreceptorer, som alle har bindingssted for forskellige typer signalstoffer. Eksempler er:
- receptorer for hormoner, såsom væksthormon og insulin
- receptorer for vækstregulerende signalmolekyler, såsom epidermal vækstfaktor
- receptorer for antigener, som membranbundet immunglobulin
- receptorer for næringsstoffer, såsom LDL-receptoren
De største grupper af metabotrope membranreceptorer er G-proteinkoblede receptorer og enzymkoblede receptorer.
Ionotrope receptorer
Ionotrope receptorer virker hurtigt og har typisk en mere enkel mekanisme. Fx når et signalstof binder til en ionotrop membranreceptor, åbnes en ionkanal, så ioner kan strømme ind eller ud af cellen. Disse receptorer kaldes ligandstyrede ionkanaler.