midthjernen (original) (raw)

Midthjernen er den øverste og mindste del af hjernestammen beliggende mellem hjernebroen (pons) og mellemhjernen (diencephalon). Akvædukten (aquaeductus cerebri) – forbindelsen mellem tredje og fjerde ventrikel – passerer gennem midthjernen. Midthjernen er udgangspunkt for hjernenerve III (nervus oculomotorius) og – på bagsiden nedadtil mod overgangen til hjernebroen (pons) – hjernenerve IV (nervus trochlearis), der begge styrer øjnenes bevægelser_._ I midthjernen findes flere andre kerner, herunder den rødlige nucleus ruber og den mørke substantia nigra.

Faktaboks

Også kendt som

mesencephalon

Bagtil har midthjernen fire runde forhøjninger kaldet firhøjene (colliculus superior & inferior), der indeholder reflekscentre for syn og hørelse. På forsiden findes crus cerebri, hvor pyramidebanen passerer i sit forløb fra den motoriske hjernebark til pons, medulla oblongata og medulla spinalis.