mixtekiske sprog (original) (raw)
De mixtekiske sprog er en sprogfamilie i Mellemamerika, der tilhører sprogætten oto-mangue. De mixtekiske sprog tales af i alt ca. 300.000 mennesker og er nærtbeslægtede, men dog indbyrdes uforståelige. Skønt præget af en- og tostavelsesord har sprogene komplekse bøjningssystemer, bl.a. udtrykt ved toner. En række mixtekiske billedhåndskrifter fra 1400-1500-tallet med ansatser til en rebusagtig skrift er bevarede.