mon-khmer-sprog (original) (raw)

Mon-khmer-sprogene tales på Sydøstasiens fastland — det tidligere Bagindien — i landene mellem Kina og Indonesien. De udgør den østlige og største gruppe af austroasiatiske sprog; vestpå tales mundasprogene, hovedsagelig i Indien, mens den mindste gruppe, de nicobariske sprog, kun tales på øgruppen Nicobarerne (de tidligere danske Frederiksøer) i Den Bengalske Havbugt.

Mon-khmer-sprogene er den største sprogfamilie inden for den austroasiatiske sprogæt. Mon-khmer-sprogene tales i Sydøstasien og omfatter over 100 sprog, der i alt tales af knap 90 millioner menneske. De adskiller sig fra andre sydøstasiatiske sprog ved stort set ikke at have ordtoner; dette gælder dog ikke vietnamesisk, der har været i særlig tæt kontakt med tonesprog som kinesisk og thai.

Mon-khmer-sprogene har ofte komplicerede vokalsystemer og vokalløse forstavelser; orddannelse sker ved præfikser og infikser, ikke ved suffikser. Kun to af mon-khmer-sprogene er nationalsprog i nutiden, vietnamesisk i Vietnam og khmer i Cambodja; hertil kommer, at khmu er modersmål for en betydelig del af befolkningen i Laos, og at mon til op mod 1400-t. var det dominerende kultursprog i den vestlige og centrale del af Sydøstasien.

Mange af de små bjergsprog i Laos og Vietnam er stadig næsten ukendte, og der kan endnu ikke opstilles en endegyldig oversigt over disse sprogs slægtskabsforhold. Det er således ikke afklaret, om man skal regne de nicobariske sprog med til mon-khmer-sprogene i snæver forstand, eller om de udgør en selvstændig familie inden for de austroasiatiske sprog. Nyere undersøgelser tyder på, at munda-sprogene i Indien med lige så stor ret kunne regnes for mon-khmer-sprog, selvom de er blevet stærkt afvigende pga. langvarig påvirkning fra andre sprog i Indien.

Slægtskabsmæssig inddeling

Mon-khmer-sprogfamilien i snæver forstand opdeles i 11 grupper. Hvor nyere optællinger savnes, er antallet af personer, der taler sprogene, ofte skønsmæssigt angivet.

Kommentarer