musculi rotatores (original) (raw)
Musculi rotatores er det dybeste lag i den såkaldte transversospinale gruppe af rygmuskler. Det er korte muskler, der går fra en hvirvels tværtap til basis af rygtappen på den ovenfor liggende hvirvel i brysthvirvelsøjlen. De kan også springe over en hvirvel, såkaldte musculi rotatores longi.
Faktaboks
Også kendt som
rotatormusklerne (som ikke skal forveksles med rotatorcuff-musklerne, der stabiliserer skulderleddet).
Musklerne virker stabiliserende på ryggen og kan dreje overkroppen til modsatte side.
Anatomisk nøgleinformation
- Innervation: bageste grene af nervi spinales (T1–T12),
- Udspring: brysthvirvlernes tværtapper,
- Fæste: basis af buen til ovenfor liggende hvirvel.