muskelten (original) (raw)
Muskelten er et særligt sanseorgan for bevægeapparatet i form af strækreceptorer i den tværstribede muskulatur, som registrerer ændringer i musklens længde. Også i senerne findes der strækreceptorer, kaldet senetene.
Faktaboks
Andet led af ordet muskelten, ten, kommer fra ligheden med spinderedskabet.
Muskeltene er også receptorer for reflekser og giver information til centralnervesystemet om muskeltilstanden, så både kraften i musklerne og stillingen i leddene bliver hensigtsmæssig.
Signaler fra muskeltene kan udløse simple reflekser, fx knærefleksen. Signaler fra kroppens mange muskeltene kan i bevidstheden sammenfattes til stillingssansen, den proprioceptive sans, der er af fundamental betydning for koordinering af musklernes arbejde ved komplicerede bevægelser.
Anatomi
Muskeltenene består af specialiserede muskelfibre, cirka 10–20 millimeter lange og omkring 0,2 millimeter tykke. Hver består af 4–10 tværstribede muskelfibre (kaldet intrafusale fibre) og er omgivet af en bindevævskapsel med nerver viklet rundt om midterpartiet.
Antallet i de forskellige muskler varierer. Der er relativt få muskelten i store muskler, men mange (op til 30 per gram muskulatur) i de små håndmuskler, der bruges til finmotorik.
Funktion
Muskeltenene ligger i bindevævet, der omgiver muskelbundterne (musklens perimysium), og er koblet parallelt med muskelfibrene inde i selve muskelbugen (såkaldte intrafusale fibre). Muskeltenene reagerer, når musklen strækkes. Da strækkes de sammen med musklen og registrerer på den måde musklens længde, ændringer af længden, og hvor hurtigt ændringerne sker (proprioception).
Typer af fibre
Der er to typer fibre:
- tynde fibre (engelsk: nuclear chain-fibre), som er musklens længdemåler
- tykke fibre _(_engelsk: nuclear bag-fibre), som er musklens hastighedsmåler.