myseost (original) (raw)
Myseost er et norsk mælkeprodukt. Myseost fremstilles ved inddampning af valle fra osteproduktion, hvorved vallens mælkesukker, laktose, delvist karamelliseres. Ved laktoses karamellisering opstår der en karamelagtig smag og brun farve. Myseost indeholder stadig mælkesukker, der bidrager med en udtalt sød smag og en sandet fornemmelse i munden. Myseost ligner mere en karamel end en ost.
Faktaboks
Ordet myseost kommer fra norsk mysost, hvis første led er myse 'valle', der er sproghistorisk beslægtet med engelsk mix 'blande'. På norsk er mysost i dag et sjældnere ord for produktet, som oftest kaldes brunost.
Også kendt som
Brunost, norsk
Raudost, norsk i Gudbrandsdalen
Lokale traditioner
Myseost er et typisk norsk mejeriprodukt og er i Norge kendt som brunost. Myseost er dog ikke en ost, da en ost ifølge World Health Organization, WHO, og også ifølge Food and Agriculture Organization, FAO, fremstilles af ostemasse, som består af mælkens proteiner. Myseost fremstilles af restprodukter fra osteproduktion og har kun et lavt indhold af protein, og op til halvdelen er mælkesukker. I Norge betragtes myseost dog alligevel som en ost, også lovgivningsmæssigt.
Myseost af ren gedevalle tilsat mælk og fløde også fra ged kaldes ekte geitost, mens myseost af kovalle tilsat mælk og fløde fra ko og ged kaldes gudbrandsdalost eller raudost.
Mængden af tilsat mælk og fløde bestemmer produktets fedtprocent, som varierer fra 35 % beregnet ud fra tørstof til 7 %.
Myseost har god holdbarhed og mugner kun ved høj luftfugtighed og høj temperatur. I køleskab er holdbarheden op til et år, men ostene egner sig ikke til dybfrysning, da iskrystaller vil ødelægge myseostens konsistens.
Gastronomi og ernæring
Myseost skæres med en ostehøvl og er et traditionelt norsk pålæg, som serveres på brød og knækbrød, på lune vafler og pandekager. Myseost anvendes i Norge også som smagsgiver tilsat flødeis og konfekt og til at give sauce smagsfylde.
Da vallen til fremstilling af myseost oprindeligt blev inddampet i jerngryder, og vallen var sur, indeholdt myseost store mængder af biotilgængeligt jern, opløst fra gryderne. Ved overgang til inddampning i andre beholdere end gryder og kar fremstillet af støbejern faldt jernindholdet i myseost fra over 10 mg/kg myseost til mindre end 1 mg/kg myseost. I perioden fra 2. Verdenskrig til 2001 blev norsk myseost derfor beriget med tilsat jern for at hindre jernmangel i den norske befolkning.
Læs mere i Lex
Kommentarer
