næbhvaler (original) (raw)
Almindelig næbhval (Mesoplodon bidens).
Næbhvaler er en familie af 3 meter til ca. 12 meter lange oceaniske tandhvaler. Der kendes seks slægter med tilsammen 24 beskrevne arter.
Faktaboks
Videnskabeligt navn
Ziphiidae (familie)
De har et eller to tandpar forrest i underkæben. Tænderne bryder kun frem hos hannerne, mens de hos hunnerne forbliver i tandkødet. En enkelt art, mangetandet næbhval (Tasmacetus sheperdii), har dog et større antal funktionelle tænder.
Føden består hovedsagelig af blæksprutter. Næbhvaler kan dykke til store havdybder, sandsynligvis helt ned til 3 km's dybde.
Næbhvalslægten
Næbhvalslægten (Mesoplodon) omfatter 16 arter, som bliver 3-6 meter lange. Mange arter er kun strandet ganske få gange og er derfor dårlig kendte.
Fra europæiske vande kendes almindelig næbhval (Mesoplodon bidens) med flere danske fund. Dertil kommer Trues næbhval (Mesoplodon mirus), der mest kendes fra den irske vestkyst, Blainvilles næbhval (Mesoplodon densirostris), som bl.a. er strandet ved Hollands kyst, Gervais' næbhval (Mesoplodon europaeus), som kendes fra bl.a. Irlands og Portugals kyster, samt Grays næbhval (Mesoplodon grayi), hvoraf der kun er et enkelt fund fra Hollands kyst.
Døglingeslægten
Den 25. januar 2022 forvildede en nordlig døgling (Hyperoodon ampullatus) sig ind i Kolding Fjord.
Døglingeslægten (Hyperoodon) omfatter to arter, som kan blive op til 10 meter lange. Nordlig døgling (Hyperoodon ampullatus) fra Nordatlanten er kendt fra 13 danske fund. Sydlig døgling (Hyperoodn planifrons) kommer fra de sydlige tempererede havområder.
Berardiusslægten
Berardiusslægten (Berardius) omfatter to arter, som kan blive op til 12 meter lange. Nordlig firtandet eller Bairds næbhval (Berardius bairdii) er udbredt i det nordlige Stillehav, mens sydlig firtandet eller Arnouxs næbhval (Berardius arnuxii) findes i den sydlige halvkugles tempererede have. En tredje art, lille firtandet næbhval (Berardius minimus), blev beskrevet fra det nordlige Stillehav i 2019.
Andre næbhvaler
Småhovedet hval (Ziphius cavirostris) bliver op til 6 meter lang. Den er udbredt i varmt tempererede, subtropiske og tropiske havområder. Tasmansk eller mangetandet næbhval (Tasmacetus sheperdii) bliver 7 meter lang og lever i den sydlige halvkugles tempererede have. Den har en række små spidse tænder bag de store tænder.
En formodet tredje døglingeart fra ækvatoriale vande har vist sig at tilhøre sin egen slægt: indopacifisk næbhval (Indopacetus pacificus), som allerede blev beskrevet i 1926 på grundlag to kranier.