obsidian (original) (raw)
Obsidian, vulkansk glas oftest af rhyolitisk sammensætning og karakteriseret ved sort farve, glasglans og muslet brud. Obsidian har til forskel fra begsten et lavt vandindhold og er ofte helt homogen, men ved begyndende krystallisation, devitrifikation, dannes kugleformede legemer af nåleformede krystaller, sfærulitter, der stråler ud i alle retninger fra et fælles centrum. Obsidian bruges i dag hovedsagelig til smykker og kunstgenstande.
Faktaboks
Ordet obsidian kommer af latin obsidianus, fejlagtig læsning af (lapis) opsianus, if. Plinius d.æ. efter en person Opsius, der skal have opdaget bjergarten.