ossetisk (original) (raw)
Ossetisk er et nordøstiransk sprog, der tales i Kaukasien både nord og syd for Kaukasusbjergene, nemlig dels i Nordossetien-Alanien inden for Rusland, dels i Sydossetien i Georgien.
Faktaboks
Også kendt som
ossetinsk (ældre betegnelse)
Sproget er historisk udviklet af oldtidens skythisk og middelalderens alanisk; det tales af knap 90% af den etniske ossetiske befolkning og er opdelt i hoveddialekterne digor eller vestossetisk og iron eller østossetisk. Størst er iron, mens digor har et mere arkaisk præg, fx mht. bøjningsformer. Ossetisk skrives med det kyrilliske alfabet; dog blev det latinske benyttet 1923-38 og på visse tidspunkter også georgisk.
Det skrevne ossetiske litteratursprog blev skabt af nationaldigteren Kosta Khetagurov (1859-1906); litterær betydning har tillige bl.a. heltesagaen om narterne, der giver et billede af osseternes skythiske fortid.