osteoid (original) (raw)
Osteoid er den første organiske, umodne substans i knoglevævet, som dannes af osteoblasterne. Denne bliver senere mineraliseret.
Faktaboks
Ordet osteoid er en afledning af græsk osteon 'knogle' med endelsen -oid (se -id) fra græsk -oides, der indholder ordet eidos 'form' og betegner lighed. Ordet osteoid betyder altså egentlig 'knoglelignende'.
Osteoid udgør omtrent 1/3 af knoglevævets matrix og omfatter grundsubstansen (proteoglykaner og glykoproteiner) samt kollagene fibre type I.
Da osteoid repræsenterer et forstadium til det modne knoglevæv, vil en øget mængde kunne ses i knogler med reduceret adgang til eller optagelse af calcium, for eksempel ved D-vitaminmangel.