osteosyntese (original) (raw)
Osteosyntese er en kirurgisk behandling af knoglebrud, hvor knogleenderne fæstes stabilt til hinanden med skinner, skruer eller marvsøm under operation. Osteosyntesen kan fungere således, at patienten kan bevæge og eventuelt belaste ekstremiteten frit under selve knoglehelingen. Når knoglen er fuldt helet, vil lægen vurdere, om osteosyntesen skal fjernes, da den godt kan give gener.
Faktaboks
Ordet osteosyntese kommer af osteo- og græsk synthesis 'sammensætning'.
Osteosyntese benyttes, når der ikke kan opnås tilfredsstillende stabilisering af et brud med gips, bandage eller strækbehandling. Særligt omkring led er genskabelse af korrekt anatomi vigtig for at forebygge sekundær slidgigt i leddet. Akserne er også vigtige, særligt for underekstremiteterne, hvor aksefejl kan betyde øget belastning og ligeledes medføre sekundær slidgigt, hvor brusken overbelastes pga. heling af knoglebrud i fejlstilling
Materialet, der bruges til osteosyntese, har hyppigst været kirurgisk stål, som er en legering af krom, kobolt, vanadium og nikkel. Titanium og legeringer heraf er dog blevet mere efterspurgte på grund af nikkelindholdet i det tidligere materiale, da en relativt stor del af befolkningen, ca. 10 % kvinder og 1 % mænd, har nikkelallergi.