pangermanisme (original) (raw)
Pangermanisme var en tysk nationalistisk bevægelse og ideologisk strømning i 1800-tallet, der opstod som en pendant til panslavismen.
Pangermanismens mål
Pangermanismen ønskede på baggrund af kulturelle og historisk-mytologiske fællestræk at skabe et fællesskab mellem alle folk af angiveligt germansk oprindelse. I sidste halvdel af 1800-tallet dannede disse tanker baggrund for ønsket om at samle alle etniske og sproglige tyskere inden for den samme stortyske stat.
Tankegangen blev bl.a. forfægtet i H.S Chamberlains "ariske" skrifter og Julius Langbehns (1851-1907) hjemstavnsdigtning, og den blev delvist videreført af det nationalistiske Altyske Forbund og i nationalsocialismens vision om at skabe et "storgermansk rige" med erobring af "Lebensraum" i øst.