paranoia (original) (raw)

Paranoia er en følelse af at være forfulgt, ofte uden reel ydre årsag.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer fra græsk paranoia 'galskab', som er sammensat af para- 'ved siden af' og en afledning af noos 'fornuft'.

Årsager og behandling

Inden for psykiatrien er paranoia et symptom på svær sindslidelse (paranoid psykose) præget af vrangforestillinger, fx forfølgelsesforestillinger, jalousiparanoia eller somatisk paranoia (hypokondri).

Paranoide forestillinger kan også optræde som symptom ved skizofreni. Behandlingen består af en kombination af antipsykotika og undervisning om symptomer (psykoedukation) og hvis muligt psykoterapi.