parfait (original) (raw)

Parfait er en iscreme fremstillet med flødeskum af frisk fløde. Oprindeligt en flødeis med kaffesmag. I dag laves parfait på basis af en kogt flødecreme med æggeblommer, en smagsat sukkerlage med æggeblommer eller en frugtpuré men altid blandet med flødeskum. I det angelsaksiske område er en parfait desuden en dessert lavet med flødeskum.

Faktaboks

Etymologi

fransk 'perfekt'