parforcejagt (original) (raw)

Heste med ryttere fra foreningen "Historiske Rideruter" rider i Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland. Rytterne er iklædt ridejakker af samme type, som blev anvendt ved parforcejagten.

Parforcejagten var en forfølgelses- eller hidsejagt til hest og med hunde, hvor jægerne forfulgte et udvalgt dyr, som oftest en kronhjort, indtil det faldt omkuld af træthed og kunne aflives for hånd med et jagtsværd, kaldet en hirschfænger. I stedet for kronhjort, der blev anset for det prægtigste bytte, kunne man jage rådyr, vildsvin eller hare.

Faktaboks

Etymologi

Første led i ordet parforcejagt er afledt af jagtens franske navn Par force, med styrke.

Baggrunden for jagten

I hvert fald siden vikingetiden har jagt i fredstid fungeret som krigstræning for stormænd. De ældste beskrivelser af parforcejagt findes i Kong Modus' jagtbog fra ca. 1370. Det var den danske konge Christian 5., der som prins under et ophold hos Solkongen Ludvig 14. i 1662-1663 blevet introduceret til parforcejagt i skovene omkring slottet Versailles udenfor Paris.

På trods af at skydevåben for længst var opfundet, skulle byttet som en magtdemonstration under parforcejagten nedlægges for hånd i overværelse af jagtselskabet, der blev tilkaldt med signaler fra jagthorn. Den brutale jagtform vidner om, hvor langt den tids moral lå fra vore dages opfattelse af jagtetik og dyrevelfærd.

Opbygningen af jagten

Parforcejagten fulgte et fast skema med en række formaliserede ritualer.

Før jagten kunne begynde, opsporede en jæger skovens bedste dyr, og på et efterfølgende morgenmøde afgjordes det, hvilket dyr man skulle sætte efter.

Derefter forfulgte hunde og jægere dyret, til det segnede. Det udmattede kronhjort, forsøgte ofte at undslippe jagthundene ved at svømme ud i en sø eller å. Derfor var lokale bønder i robåde engageret til at genne hjorten tilbage til bredden.

Almindeligvis udgjorde vildt en vigtig fødevareressource, men det bytte, der blev nedlagt ved parforcejagt, havde typisk været så stresset, at kødet blev uspiseligt. I stedet blev kødet anvendt som belønning til jagthundene. Man beholdt dog ofte en forfod og flettede skindet til et jagttrofæ.

Jagten som udtryk for magt og rigdom

Størstedelen af de parforcejagtveje, der tilsammen udgør Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland, er anlagt af Christian 5., der efterfulgte sin far, Frederik 3., som konge i 1670.

Parforcejagten blev med kortere afbrydelser opretholdt frem til 1777 under de efterfølgende enevældige danske konger: Frederik 4., Christian 6., Frederik 5. og Christian 7.

Det var en bekostelig affære at vedligeholde parforcejagtsystemet og opretholde et stående korps af veltrænede og udholdende jægere, hunde og heste, der ofte blev indkøbt fra England. Således var parforcejagten ikke blot en demonstration af magt men også af rigdom.

Parforcejagttraditionerne videreføres i flere lande som en helt ublodig, men krævende jagtridning i form af hubertusjagt.

Læs mere i Lex

Videre læsning

Kommentarer