peritonealdialyse (original) (raw)

Ved peritoneal dialyse benyttes bughinden som dialysemembran. Glukoseholdig dialysevæske tilføres gennem et kateter i bughulen. Efter nogle timer tømmes væsken ud.

Peritonealdialyse er en form for dialysebehandling, hvor bughinden bruges som dialysemembran. Peritonealdialyse er ofte foretrukket som første dialysebehandlingsform, især hos børn. Den er skånsom, kan udføres hjemme og giver personen øget fleksibilitet.

Virkningsmekanisme

Ved peritonealdialyse fungerer bughinden (peritoneum) som dialysemembran. Bughinden har et stort areal og rig blodforsyning. Et blødt kateter opereres ind i bughulen, og én til to liter dialysevæske sættes ind i bughulen. Dialysevæsken indeholder glukose, og ved hjælp af osmotisk tryk trækkes vand ud af blodbanen. Ved stigende glukosekoncentration trækkes der mere væske. Koncentrationsforskelle medfører, at affaldsprodukter fjernes. Efter nogle timer tappes væsken ud, og ny dialysevæske sættes ind.

Personer med kronisk nyresvigt bliver oplært til selv at styre behandlingen, som foregår hjemme.

Varianter

Der findes forskellige former for peritoneal dialyse. Ved CAPD (kontinuerlig ambulant peritoneal dialyse) skiftes dialysevæske manuelt, normalt fire gange i døgnet.

Ved APD (automatiseret peritoneal dialyse) foregår dialysebehandlingen kun om natten. Det fører til en forenkling i behandlingen ved, at dagtiden frigøres. Maskinen programmeres på hospitalet med hvilke og hvor meget væske, der skal skiftes ud. Personen hænger væsker op før sengetid, og maskinen sørger automatisk for skift og tømning af dialysevæske fra bughulen i løbet af natten.

Læs mere i Lex

Kommentarer