pica (original) (raw)

Pica er en tilbøjelighed til at spise hvad der normalt anses for uspiseligt, fx ler, kridt, cigaretskodder, papir osv.

Faktaboks

Etymologi

Ordet pica kommer fra det videnskabelige navn for huskade Pica pica, fordi huskade havde ry for at være altædende.

Pica ses hos personer med psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser, men ses også hos personer uden anden sygdom. En særlig form for pica er jordspisning (geofagi).