plasticitet - nervesystem (original) (raw)

Plasticitet er det samme som formbarhed. I medicinen anvendes begrebet oftest i forbindelse med nervesystemet om dets evne til at finjustere signalveje og signalbehandling i aktuelle nervebaner. Nervesystemets plasticitet er en helt central egenskab, som er forudsætningen for individets effektive interaktion med omgivelser og medmennesker.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af græsk plassein 'forme'

Udvikling af nervesystemet

Hovedmønstret af vores nervebaner er genetisk bestemt og dannes, under normale forhold, ens hos alle individer. Fra fødslen af er udviklingen af nervesystemet dog meget præget af individets samspil med sine omgivelser. Fortolkning af sanseoplevelser og tilegnelse af færdigheder som at sidde, gå, løbe og tale læres gennem intens træning og i samspil med miljøet omkring os. Tilegnelsen af færdigheder skyldes plasticiteten i nervesystemet. Plasticiteten indebærer, at nervesystemet er i stand til at finjustere signalvejene og signalbehandlingen i de aktuelle nervebaner.

Plastiske forandringer

De plastiske forandringer er afhængige af aktivitet i nervebanerne og medfører, at nervesystemet gennemfører de aktuelle opgaver mere effektivt og med større præcision. En række forskellige processer indgår i de plastiske forandringer. Synaptiske koblinger kan styrkes, svækkes, nydannes eller elimineres. Resultatet er, at signalformidlingen i nervebanerne raffineres, hvilket medfører et mere effektivt samspil mellem organismen og omgivelserne.

Plasticitet gennem livet

Plasticitet er en meget fremtrædende egenskab i nervesystemet kort efter fødslen og i barndomsårene. Det understreger betydningen af et aktivt og stimulerende miljø i de tidlige barne- og ungdomsår. Med alderen reduceres evnen til plastiske forandringer i hjernen, men en betydelig rest er dog stadig til stede i voksenalderen. Det er årsagen til, at mennesket stadig er i stand til at lære at løse nye opgaver og tilegne sig nye færdigheder livet igennem. De fleste oplever dog, at indlæringsevnen og hukommelsen svækkes i stigende grad, ofte fra 60-årsalderen og gennem alderdommen.

Restitution efter skader

Nervesystemets plasticitet er også en væsentlig faktor i forbindelse med restitution efter skader i nervesystemet. En akut skade af hjernen, fx en hjerneblødning, fører ofte til markante funktionelle defekter. I løbet af en ofte langvarig restitutionsperiode kan de funktionelle udfald reduceres betydeligt eller fuldstændigt. Vigtige dele af restitutionen skyldes netop hjernens plasticitet og ledsagende kompenserende ændringer af signalformidlingen i det tilbageværende funktionelle væv i og omkring den skadede nervebane.

Læs mere i Lex

Kommentarer