plexus brachialis (original) (raw)

Plexus brachialis er et nervebundt, der udspringer fra rygmarvens nedre halsparti. De danner armens motoriske fibre (bevægenerver) og sensoriske fibre (følenerver).

Der er et tilsvarende nervebundt i lændedelen, der kaldes Plexus lumbalis (dansk: lumbalnervefletningen.

Fra spinalnerver til primærgrene

Plexus brachialis dannes i de forreste (ventrale) huler af spinalnerverne fra rygmarvsegmenterne C5–T1. De passerer gennem den bagerste scalenusport, det vil sige spalten mellem forreste og midterste trappemuskel (musculus scalenus anterior & medius) sammen med kravebensarterien (arteria subclavia). De to øverste og de to nederste grene forener sig, således at der af de oprindelige fem ventrale grene bliver tre primærgrene:

Fra primærgrene til sekundærgrene

Hver af disse primærgrene deler sig i en forreste og en bagerste gren, som dels kobles til hinanden som sekundærgrene (fasikler), dels ordnes lateralt, medialt og dorsalt rundt om kravebensarteriens fortsættelse – armhulens arterie (arteria axillaris). Dette sker ved at alle de bagerste primærgrene løber sammen og danner en bagerste sekundærgren (fasciculus posterior), de forreste grene fra den øvre og den midterste primærgren danner en lateral sekundærgren (fasciculus lateralis), mens forreste gren af nedre primærgren danner en medial sekundærgren (fasciculus medialis).

Fra sekundærgrene til nerver

Fra disse tre sekundærgrene udspringer armens hovednerver:

Plexus Brachialis er altså ophav til alle armenes nerver. Skader på disse nerver, fx ved stikskader, ved brud på kravebenet eller øverste ribben eller ved kraftigt stød på skulderen, hvor skulderen går af led (luksation), kan få store konsekvenser for patienten.

Læs mere i Lex

Kommentarer