podestà (original) (raw)

Podestà, titel på en valgt embedsmand, benyttet i Norditalien fra 1100-t. En podestà besad i 1200-t. byens højeste magtposition og valgtes for en afgrænset periode. Det kunne forekomme, at en podestà fastholdt sin magtposition og derfor snarere måtte betegnes som en ren despot, signore. I løbet af 1300-t. blev dette eneherredømme mere udbredt, og valgembedet mistede sin betydning.

Faktaboks

Etymologi

Ordet podestà er italiensk og kommer af latin potestas 'magt'.

I 1900-t., under Benito Mussolini, brugtes podestà som titel for en borgmester.