prior (original) (raw)
En prior er i den katolske kirke betegnelsen for en foresat i et kloster hos både monastiske ordener og tiggermunkeordener. Det kvindelige modstykke hedder en priorinde.
Faktaboks
Ordet kommer fra latin prior 'den første (af to)'.
Inden for nogle ordener, fx hos benediktinerne, ledes større klostre, abbedier, af en abbed, som har en prior som sin stedfortræder. Hos andre ordener uden for benediktinsk inspiration, er prioren den øverste foresatte i et kloster, fx hos karteusere og dominikanere. Det er således det enkelte klosters ordenstilhørsforhold, der bestemmer, om en prior er den øverste eller næstøverste foresatte i klostret.