pronation (original) (raw)

Pronation er drejning af underarmen og hånden, så håndfladen vender bagud og nedad. Dette er muligt på grund af spolebenets (radius) evne til rotation. En muskel, der kan forårsage en pronation, kaldes en pronator. Den modsatte bevægelse kaldes supination.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer fra latin pronus ‘foroverbøjet’

Også kendt som

pronatio, proneret

Bevægelsesaksen for pronation/supination går gennem centrum af spolebenets hoved (proksimalt) og albuebenets (ulna) hoved (distalt). Pronationsbevægelsen forårsages af musklerne musculus pronator teres og musculus pronator quadratus.