proteinpulver (original) (raw)

Proteinpulver er et kosttilskud, som anvendes til at supplere kostens indhold af protein.

Indhold i proteinpulver

Proteinpulver laves især af valleprotein, som har en særlig gunstig sammensætning med højt indhold af essentielle aminosyrer, men også andre proteinkilder som æggehvide, soja, mælk, hamp og oksekød kan anvendes. Proteinpulver opløses typisk i vand, og er tilsat smagsstoffer, sukker eller sødemidler, undertiden desuden enzymerne laktase og protease, som hjælper kroppen til at fordøje mælkesukker og proteinet.

Anvendelse af proteinpulver

Proteinpulver anvendes bl.a. ved styrketræning, da et højt proteinindtag i højere grad stimulerer musklernes evne til at vokse.

Proteinpulver anvendes især ved fysisk træning og sport, hvor et højt proteinindtag i højere grad stimulerer musklernes evne til at vokse. Det er især ved styrketræning, at proteintilskud har sin berettigelse. Proteinpulver anvendes også efter sygdom, hvor muskelmassen er reduceret, men også til ældre og til personer med kræft, som ofte er småtspisende, og hvor det kan være vanskeligt at spise tilstrækkeligt protein fra almindelig mad.

Virkning og anbefalinger

I takt med voksende antal videnskabelige undersøgelser er anerkendelse af nytten af proteintilskud vokset. Unge, der træner meget, bør fortrinsvis få sit protein fra naturlige kilder som fisk, æg, fjerkræ og mejeriprodukter, f.eks. skyr eller hytteost, idet de har behov for de mange andre næringsstoffer i disse fødevarer.

Behovet for protein

Proteinbehovet kan ved træning variere fra 1 gram/kg legemsvægt op til 2 gram/kg legemsvægt afhængig af intensitet og belastning. Gennemgående er proteintilskud sikkert, medmindre at personen har en nyresygdom. Et højt proteinindtag kræver udskillelse af større mængder kvælstof med urinen, og øger derfor væskebehovet.

Læs mere i Lex

Kommentarer