reponere (original) (raw)
Reponere betyder at 'lægge tilbage' eller 'føre tilbage'.
Faktaboks
Ordet kommer af de latinske ord reponere 'sætte tilbage på plads', re- og ponere 'anbringe, placere'.
Eksempler på brug af ordet
Inden for medicinen bruges det særligt om to forhold:
Reponere et brud
At reponere et brud betyder af bringe brudenderne mod hinanden i korrekt stilling.
Reponere et brok
At reponere et brok betyder at trykke brokket på plads. Når et brok let glider tilbage ved, at man trykker på det, kaldes det reponibelt (hernia reponibilis). Når brokket ikke lader sig presse tilbage, er det blevet permanent eller irreponibelt.