robinie (original) (raw)
Robinie er et hurtigtvoksende, op til 25 m højt træ i ærteblomstfamilien med furet bark, uligefinnede blade med 10-20 småblade, kraftige torne (akselbladtorne) og klaser af store, hvide blomster. Frugten er en opspringende, 5-10 cm lang, brun, leddelt bælg.
Faktaboks
Planteslægten er opkaldt efter den franske hofgartner Jean Robin (1550-1629).
Også kendt som
Robinia pseudoacacia
Robinie stammer fra det østlige Nordamerika og er almindelig plantet i Syd- og Mellemeuropa, undertiden også i Danmark, hvor det anvendes som vejtræ i byerne.