sagogryn (original) (raw)
Sagogryn er hvide stivelsesholdige gryn, der udvindes af marven på sagopalmen, der vokser i troperne. Sagogryn har en let sødlig smag, når de er kogt. De bruges til jævning af søde retter, hvor de kogte sagogryn ses som små klare perler.
Faktaboks
Ordet kommer via engelsk eller nederlandsk af malajisk sagu 'melet marv'.
Sagopalmen blomstrer kun én gang efter 8 til 14 års vækst, og der er mest stivelse i palmen lige inden blomstringen. Fra en enkelt palme kan der udvindes fra 135 og op til 300 kg sagostivelse. Sagostivelse er basisfødevare for befolkningen i Ny Guinea og Molukkerne, hvor det koges til grød og kaldes saksak, rabia eller sagu.
Fremstilling og anvendelse af sagogryn
Sagogrynene fremstilles ved, at sagostivelsen blandes med vand til en grød. Grøden presses gennem hullerne i en sigte, hvorefter grynene soltørres.
I det indiske og indonesiske køkken anvendes grynene til desserter, kager og geléer.
I Danmark har sagogrynene først og fremmest været brugt til sagosuppe, som findes i forskellige udgaver rundt om i landet.
Nogle produkter, der sælges som sagogryn er fremstillet af tapiokastivelse, da det er meget billigere at fremstille end sagogryn.
Danske sagogryn er fremstillet af kartoffelstivelse.