samarium (original) (raw)
Samarium, grundstof nr. 62; atomtegn Sm. Samarium, der er et af lanthaniderne, ser ud som stål, men ved opvarmning til ca. 150 °C bryder det i brand.
Faktaboks
1. led i ordet samarium er efter mineralet samarskit, efter den russiske mineingeniør V.E. Samarskij, 1803-70, og -it, 2. led -ium til betegnelse af grundstof.
En legering af samarium og cobalt benyttes til fremstilling af stærke, permanente magneter. Grundstoffet blev opdaget i 1879 af P.E. Lecoq de Boisbaudran. Samariums forbindelser er gule i oxidationstrin +3, som er det mest almindelige, og røde i oxidationstrin +2.
Geokemi og mineraler
Egenskaber
| Nummer | 62 |
|---|---|
| Atomtegn | Sm |
| Navn | samarium |
| Relativ atommasse | 150,36 |
| Densitet | 7,520 g/cm3 (20 °C) |
| Smeltepunkt | 1074 °C |
| Kogepunkt | 1794 °C |
| Opdagelse | 1879 ( P.É. Lecoq de Boisbaudran) |
Samarium findes sammen med de øvrige sjældne jordarter, lanthanider, fx i mineraler som bastnäsit og monazit. Isotopen 147Sm nedbrydes til neodym-isotopen 143Nd med halveringstiden 106 mia. år. Dette anvendes til radiometrisk datering af bjergarter. Dannelsen af 143Nd ændrer forholdet mellem neodym-isotoperne i bjergarter, hvilket anvendes til at udrede bjergarters geologiske oprindelse, se isotopgeologi.