samitum (original) (raw)

Samitum er en silkevævningsteknik, der blev udviklet under det sasanidiske dynasti i det nuværende Iran (226-661 e.v.t.). Det er en teknik, der udnytter silkens egenskaber på den allerbedste måde. Den tråd, der væves ind vandret – kaldet skud eller islæt – bliver den dominerende tråd, og stoffet bliver lige så glat på bagsiden, hvor mønsteret står i de modsatte farver.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er fra middellatin, hvor det også forekommer i den mere oprindelige form examitum. Det er lånt fra byzantinsk græsk hexamiton 'med seks tråde', sammensat af hex '6' og mitos 'tråd'.

Samitum-vævede fund i Danmark

De to danske fund med mønstret silke fra Knud den Helliges skrin i Odense Domkirke – Ørnetæppet og en pude med fuglemotiv – er vævet med samitum-teknik. Der er en finere vævetæthed i tæppet end i puden.

Det hidtil ældste silkefund i Danmark er et lille stykke samitumvævet silke på 2,5 x 1,2 cm, som har ligget i en grav tilhørende en kvinde fra tidlig vikingetid. Fundet er gjort i Fløjstrup ved Randers. Ved hjælp af de øvrige oldsager i graven er dateringen sat til ca. 800 e.v.t.