samoansk (original) (raw)

Samoansk er et polynesisk sprog, som er officielt sprog på Samoa og Amerikansk Samoa. Desuden tales det af den samoanske diaspora i USA, New Zealand og Australien. Med rundt regnet en halv million talere er samoansk det største af de polynesiske sprog.

Faktaboks

Også kendt som

gagana sāmoa (på sproget selv)

Samoansk blev tidligere betragtet som et vestpolynesisk sprog sammen med bl.a. tongansk. I dag bruges betegnelsen vestpolynesisk ikke længere som en veldefineret undergruppe inden for de polynesiske sprog, men udelukkende som en samlebetegnelse for sprogene i et specifikt geografisk område. I dag regnes samoansk for at tilhøre den samoiske undergruppe af polynesisk sammen med tokelauansk og de polynesiske outliers.

Sprogbeskrivelse

Den mest udførlige grammatiske beskrivelse til dato er Samoan Reference Grammar fra 1992_,_ skrevet i samarbejde mellem den tyske sprogforsker Ulrike Mosel (født 1946) og hendes norske fagfælle Even Hovdhaugen (1941-2018). Desuden findes der en ordbog fra 1966 af den britiske sprogforsker George Bertram Milner (1918-2012) med titlen Samoan Dictionary.

Fonologi

Samoansk har 10 konsonantfonemer: m, p, f, v, n, t, s, l, ŋ, ʔ – og fem vokalfonemer: a, e, i, o, u. Vokalfonemerne findes i både korte og lange udgaver. Fonemet /t/ udtales kun som [t] i formel tale; i dagligdags tale udtales det som [k]. Ligeledes udtales /n/ som [ŋ] i dagligdags tale og falder dermed sammen med fonemet /ŋ/:

Trykket ligger som oftest på næstsidste mora.

Retskrivning

Samoansk skrives som det udtales. Fonemet ŋ, der udtales som ng i dansk synge, skrives i retskrivningen som , hvor det på de fleste andre polynesiske sprog skrives som .

Den fonemiske forskel i længde på vokalerne var tidligere ikke angivet i retskrivningen og den glottale lukkelyd ʔ var heller ikke angivet, omend denne også er fonemisk. Dette gælder også for Mosel og Hovdhaugens grammatiske beskrivelse, som i høj grad er bygget på trykte tekster af forskellige genrer. I dag angives lange vokaler med længdestreg over vokalen: ā, ē, ī, ō, ū, ligesom i de fleste andre polynesiske sprog, og den glottale lukkelyd angives med en omvendt apostrof: ʻ.

Grammatik

Samoansk er et analytisk sprog, hvor både verber og substantiver generelt ikke bøjes. Den mest almindelige ordstilling er verbum – subjekt – objekt. Ordstillingen verbum – objekt – subjekt forekommer dog også ofte.

Ua nofo le tamāloa i le iʻa.

'Manden har spiddet fisken.'

O loʻo saunia e le fafine le ulu.

'Kvinden er i færd med at tilberede brødfrugten.'

Som det ses af det ovenstående, anvender samoansk både akkusative og ergative sætningsstrukturer.

For verber angives aspekt og modus ved foranstillede eller efterstillede partikler, se tabellen for en ikke-udtømmende liste:

Talord

Tallene fra et til ti er:

Læs mere i Lex

Kommentarer