seboroisk eksem (original) (raw)
Seboroisk eksem ses ofte som tør og skællende hud, blandt andet mellem øjnene og på siderne af næsen.
Seboroisk eksem hos spædbørn optræder ofte som skorpe-lignende formationer i hovedbunden. Tilstanden er forbigående.
Seboroisk eksem er en af de mest almindelige kroniske hudsygdomme hos voksne. Sygdommen forekommer også hos spædbørn som en forbigående tilstand. Udslættet er knyttet til høj talgproduktion (seborré), hvilket er baggrunden for navnet.
Faktaboks
Ordet kommer af seboré.
Også kendt som
seborroisk dermatitis
Forekomst
Almindelig skæl i hovedbunden er en manifestation af seboroisk eksem. Det er så almindeligt, at de færreste opfatter det som en hudsygdom. Sygdommen er mere almindelig hos mænd end hos kvinder. Talgproduktion er en forudsætning for sygdommen; derfor ses seboroisk eksem sjældent hos børn, før de er kommet i puberteten. En undtagelse herfra er spædbørn, som i de første levemåneder har aktive talgkirtler på grund af hormonpåvirkning fra moderen.
Årsager til seboroisk eksem
To faktorer synes at være forudsætningen for udviklingen af seboroisk eksem: talgproduktion og overvækst af svampen Malassezia. Malassezia er en del af normalfloraen på huden hos voksne og forårsager normalt ingen gener. Hvad der er årsagen til, at immunsystemet aktiveres og forårsager dette udslæt hos nogle, er ukendt. Personer med neurologiske sygdomme eller immunsvækkelse for eksempel af hiv-infektion kan af og til få seboroisk eksem.
Symptomer på seboroisk eksem
Udslættet er rødt, skællende og ofte lidt fedtet. Huden omkring næsefløjene, mellem øjenbrynene, langs hårgrænsen og i hårbunden, er de områder, der oftest er ramt. Skæl i hovedbunden er ofte et udtryk for seboroisk eksem og kan være til stede sammen med andet udslæt, men kan også være det eneste tegn på sygdommen.
Seboroisk eksem forekommer også på mange andre hudområder: over brystbenet, på øvre, midterste del af ryggen, i hudfolderne (specielt under brysterne), i armhuler, i skridtet, i navlen, som eksem på og under forhuden (balanitis) og som kløe og eksem ved endetarmsåbningen.
Hos spædbørn viser seboroisk eksem sig ofte først som fedtede skæl og skorpeformationer i hovedbunden. Tilstanden er voldsommere end den meget hyppige skælsætning i skalpen hos små børn (arp). Hos nogle børn kan udslættet også sprede sig til hudfolder og give kraftigt udslæt i bleområdet.
Udslættet kan klø og svie, men kløen er som oftest moderat.
Diagnose
I de fleste tilfælde vil udslættets udbredelse og udseende være tilstrækkeligt grundlag for en sikker diagnose. Hudbiopsi kan være til hjælp for at udelukke andre tilstande. Det kan være svært at skelne tilstanden fra psoriasis, som kan optræde i de samme områder og ofte ligner seboroiske eksem. Fund af typisk psoriasisudslæt på andre områder, som på albuernes strækkesider eller på knæene, viser at diagnosen er psoriasis.
Behandling af seboroisk eksem
Skæl og mange lettere tilfælde af eksem i hårbunden behandles med almindelig skælshampo, der kan bruges livslangt om nødvendigt. Hudpleje med uparfumeret fugtighedscreme kan dæmpe eller helt fjerne eksemet. Som andre eksemer kan det seboroiske eksem også behandles effektivt med kortisoncremer (lokalsteroid).
Hvis udslættet kræver brug af lokale steroider over længere tid, er en almindelig bivirkning perioral dermatitis. Det viser sig ved, at udslættet ændrer karakter, og der opstår "mikrobumser" (aknelignende elementer) i udslættet.
Kalcinevrin-hæmmere til lokal brug kan være et alternativ til kortisoncremer.
Prognose
Tendensen til seboroisk eksem er genetisk, men udslættet er normalt let at holde i skak.