selskabsdans (original) (raw)
Radering af Christian 7.s bryllup med Caroline Mathilde (udført af J.G. Bradt, 1768). Den diagonale opstilling af et enkelt par på gulvet minder om andre samtidige billeder af pardansen Menuet, der i 1700-tallet anvendtes som bryllupsdans.
Selskabsdans var den danske betegnelse, man langt ind i 1900-tallet brugte om den dans, som praktiseredes i forbindelse med selskabelighed. I vore dage anvendes den danske betegnelse samværsdans med reference til den engelske betegnelse ’_social dance_’.
Selskabsdans før 1960
En balscene af den danske maler Edvard Lehmann, 1853.
Blandt de vigtigste danse ved hoffer i Europa i 1500-tallet var pardansene pavane og gaillarde samt forskellige gruppedanse kaldet branler. Fra slutningen af 1600-tallet blev den franske dansestil idealet for selskabsdansen, og menuetten blev i 1700-tallet ballets fornemste dans. Kontradanse for flere par opstillet i rækker eller kvadriller var dog også populære.
I 1800-tallet blev valsen tidens mest yndede dans, og den udgjorde sammen med andre pardanse som polka og mazurka vigtige elementer i de populære kotilloner med selskabsleg og partnerbytte. Også kvadrilledanse, ofte bestående af flere ture som fx lancier, var populære.
I begyndelsen af 1900-tallet fik selskabsdansen nye impulser fra Amerika, og nye pardanse som tango, onestep, foxtrot og charleston. Fra 1920'erne blev Storbritannien toneangivende for standardiseringen af de moderne selskabsdanse, og det blev almindeligt at danseskolerne arrangerede dansekonkurrencer og turneringer.
Fra 1930’erne blev tonefilmen et vigtigt medie til spredning af nye danseformer – ikke mindst de afrikansk-amerikanske swingdanse som lindy hop, jitterbug og rock’n’roll der helt frem til 1960’erne fremkaldte 'moralsk panik', og af mange blev set som en trussel mod samfundsmæssige værdier og interesser.
Dansegulvet efter 1960
Pardans uden dansefatning ved en diplomatfest på Københavns Rådhus. Foto: 1968.
I tiden mellem 1955 og 1965 ændrede de sociale dansegulve sig dramatisk. Den moralske panik omkring swingdansene aftog gradvist, og i 1968 blev jive inkluderet som en af de fem obligatoriske danse i den officielle latinamerikanske kategori indenfor sportsdans.
Alligevel blev de sociale dansegulve i løbet af det samme årti mere og mere distinkt fra danseskolernes og danselærerorganisationernes repertoire. Jitterbug og rock 'n' roll-dans i ungdomsklubberne gav danseskolerne hård konkurrence, og i midten af 1960'erne havde twist og freestyle-dans, som man dansede på de nye diskoteker, endegyldigt frataget danseskolerne deres traditionelle rolle som dannelsesinstitution. Pardans med dansefatning, omdansning og komplicerede trinmønstre var ikke længere standard på det sociale dansegulv, og 'danseskoledans' blev en specialiseret sportsaktivitet – deraf navnet ’sportsdans’.