skarlagensfeber (original) (raw)
Skarlagensfeber er en akut infektion med en bestemt art af bakterier, der hører under bakterierne streptokokker. Sygdommen viser sig typisk som en alvorlig betændelse i mandlerne, der kaldes streptokoktonsillitis, som ledsages af et karakteristisk, finprikket, skarlagensrødt udslæt (scarlatina), som især forekommer på ansigt og krop. Sygdommen har en inkubationstid på 2-4 døgn og angriber især børnehave- og skolebørn.
Faktaboks
Også kendt som
den første børnesygdom,scarlatina (ordet scarlatina kommer af italiensk scarlattina, afledn. af scarlatto 'skarlagenrød')
Historisk baggrund
Sygdommen blev tidligere kaldt den første børnesygdom. Sygdommen havde en høj dødelighed, ingen behandling, og tendens til komplikationer, fx i form af nyrebetændelse eller gigtfeber med ledsagende hjertebetændelse. I dag forekommer sådanne komplikationer næsten ikke i lande med god levestandard og mulighed for behandling med penicillin.
Bakterieinfektionen
Infektionen skyldes en bestemt gruppe streptokokbakterier, kaldet beta-hæmolytiske streptokokker, der hører under gruppe A-streptokokker. Disse bakterier danner et giftstof (toksin), der er ansvarligt for udslættet. Efter sygdommen er der immunitet mod toksinet, hvorfor senere streptokokinfektioner ikke igen kan udløse udslæt.
Der findes endnu ingen vaccine mod skarlagensfeber, men i forskningen gennemføres aktuelt forsøg med ny vaccine.
Symptomer på skarlagensfeber
Fotografi af mavehuden hos en person med skarlagensfeber. Udslættet fremkommer samtidig med halsbetændelse i form af fintprikket, nopret rødme. Efter ca. en uge kommer der afskalning af huden på hænder og fødder.
Symptomerne ved skarlagensfeber er feber med en temperaturstigning til 39–40 °C, hovedpine, stærke smerter i halsen, og hos børn ofte opkastning. Bortset fra udslættet er forløbet med disse streptokokker som ved enhver anden halsinfektion.
Udslæt
Udslættet viser sig fra nogle timer til dage efter, at sygdommen er brudt ud. Udslættet skyldes et specielt giftstof (toksin), som kun produceres af streptokokker, der er inficeret med visse vira, der angriber bakterier (bakteriofager). Toksinet skader de fine blodkar i huden og slimhinderne, således at der opstår utallige, tætstående og stærkt røde, små papler, som kan flyde sammen til større pletter.
Udslættet starter oftest på halsen eller brystet og spreder sig i løbet af et døgn til resten af kroppen og lemmerne. Udslættet er typisk mest udtalt i lysken og øverst på indersiden af lårene, og desuden i albuebøjningerne og knæhaserne, hvor der kan optræde punktformede blødninger i huden. Ansigtet bliver blussende rødt, men med en karakteristisk bleg zone omkring munden. Tungen har i begyndelsen en belægning, men dette forsvinder efter 3–4 dage, og tungen bliver da stærkt rød med opsvulmede papiller, hvilket kaldes hindbær- eller jordbærtunge. Udslættet kan vare et par dage, men kan også forsvinde i løbet af få timer. Det efterfølges ofte af hudafskalning.
Behandling af skalagensfeber
Skarlagensfeber behandles med penicillin eller lignende antibiotika. Ubehandlet varer sygdommen en uges tid eller mere, og behandling kan afkorte forløbet.