slimbændler (original) (raw)

Slimbændler er en række af fritlevende orme, som er nært beslægtet med fladormene. De er fladtrykte og langstrakte og har mund og gat. Karakteristisk er deres snabel, der gemmes i en indposning i kroppen. Der kendes ca. 1.300 arter, hvoraf hovedparten findes i havet.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Nemertea (række)

Også kendt som

nemertiner, slimorme

Etymologi

Rækken er opkaldt efter Nemertes, en af nereiderne, se Nereus.

Alle slimbændler er rovdyr, og snabelen slynges ud for at fange byttet, fx orme. På spidsen kan findes stiletter, der ofte står i forbindelse med en giftkirtel; snabelen er ikke i direkte forbindelse med munden. Der er ingen kropshule. Huden er dækket af ciliebeklædt epithel med et stort antal slimceller. Nerve- og ekskretionssystemerne er udviklet som hos fladorme. I modsætning til fladormene har slimbændler et lukket karsystem.

De fleste slimbændler er særkønnede, men hermafroditiske former findes i ferskvand og på land.

I Danmark er der ca. 30 arter; de fleste bliver op til 20 cm. Den længste slimbændel, Lineus longissimus, der forekommer fra Spanien til Norge, kan blive op til 50 meter lang; det gør den til verdens længste dyr.