smertebehandling (original) (raw)
Smertebehandling er behandling, der lindrer smerter. Smertebehandlingen kan blandt andet inddeles efter den type lægemiddel, der benyttes, eller om der gives blokader. Smerter kan klassificeres som akutte eller kroniske, hvilket har betydning for, hvordan smertebehandlingen planlægges og for det forventede resultat.
Faktaboks
Også kendt som
smertelindring
Lægemidler til behandling af smerter
Smertestillende lægemidler inddeles i to hovedgrupper, de ikke-morfinlignende stoffer og morfinstoffer. De ikke-morfin lignende stoffer kaldes også for non-opioider.
Non-opioide lægemidler
- Paracetamol, som er et lægemiddel mod svage smerter.
- Gigtmedicin, som også kaldes NSAID. Gigtmedicin hæmmer den inflammation, der opstår ifm. en vævsskade, men er ikke steroider, og derfor kaldes de non-steroid antiinflammatorika, som forkortes NSAID. Benyttes til svage smerter og til tilstande med inflammation.
Opioider
- Morfinstoffer er smertestillende præparater, der virker via specifikke receptorer kaldet opioidreceptorerne. Det er fx morfin, oxycodon og metadon. Denne gruppe af præparater er forbeholdt behandlingen af stærke smerter.
Blokader
- Blokader kan effektivt lindre smerter, men kun i et begrænset område på kroppen og i et begrænset tidsrum.
Ikke-farmakologisk smertebehandling
Patienter med kroniske smerter har ofte ikke tilstrækkelig effekt af smertestillende lægemidler, men kan have stor glæde af at lære at leve med smerterne. Når patienterne indretter dagligdagen ift. at de har ondt, er mere trætte og måske har svært ved at være sammen med mange mennesker på en gang, kan de få en hverdag til at fungere. Dette kaldes at lære at acceptere smerterne, og behandlingsformen omtales som psykosocial smertebehandling.
Smertebehandling af akutte smerter
Akutte smerter, der opstår i forbindelse med skader, operationer og lignende, kan oftest behandles med non-opioide lægemidler og blokader. Kun ved stærke akutte smerter anvendes opioider.
Forventningen til behandlingen er, at smerterne forsvinder helt, og at patienten kan genoptage sit normale liv uden smerter.
Smertebehandling af kroniske smerter
Kroniske smerter behandles overvejende med præparater, der er indregistreret til behandling til anden brug end smertebehandling (sekundær analgetika), fx til behandling af depression og epilepsi.
Morfin til behandling af kroniske smerter skal ske med stor forsigtighed. Det er vigtigt, at morfin kun benyttes i mindre doser og i korte perioder, da morfinstoffer er vanedannende og effekten ikke varer ved.
Paracetamol, NSAID og blokader anvendes ikke til behandling af kroniske smerter.
Forventningerne til behandling af kroniske smerter er ikke smertefrihed men, i bedste fald, smertelindring. Generelt har smertestillende midler ikke god og varig virkning på kroniske smerter. Kroniske smerter behandles med størst succes i psykosociale forløb, hvor patienten lærer at acceptere smerterne og at indrette sig så godt som muligt i hverdagen på trods af smerterne.