snohale (original) (raw)

Mellemamerikansk edderkopabe (Ateles geoffroyi). Edderkopaberne har sammen med muriquierne de længste og mest veludviklede snohaler af alle aber. Puntarenas, Costa Rica.

En snohale er en hale, der kan gribe om grene og lignende, nærmest som en ekstra arm.

Faktaboks

Snohalen benyttes som en slags sikkerhedsline under klatring, fouragering og hvile og er hos nogle dyr så stærk, at de kan hænge fra en gren udelukkende i halen.

Adskillige pattedyrgrupper har udviklet en snohale:

• store snohaleaber (familien Atelidae, ordenen Primates): edderkopaber, muriquier (uldedderkopaber), brøleaber og uldaber
• kapucinere (familien Cebidae, ordenen Primates)
• træpindsvin (familien Erethizontidae, ordenen Rodentia)
• snohalebjørn (familien Procyonidae, ordenen Carnivora)
• træmyreslugere (familien Myrmecophagidae, ordenen Pilosa)
• dværgmyreslugere (familien Cyclopedidae, ordenen Pilosa)
• opossummer (familien Didelphidae, ordenen Didelphimorphia)
• snohalepossummer (familien Pseudocheiridae, ordenen Diprotodontia)
• kuskuser, buskhalepossummer og skælhalepossum (familien Phalangeridae, ordenen Diprotodontia)
• pygmæpossummer og dværgpossum (familien Burramyidae, ordenen Diprotodontia)
• skældyr (familien Manidae, ordenen Pholidota).

Desuden findes snohale hos bl.a. mange slanger, hos øgler som kamæleoner, snohaleskinken (Corucia zebrata) og visse alligatorøgler samt hos flere arter af trælevende salamandre. Også søheste har snohale, som de benytter til at holde sig fast i tang, koraller og lignende.