sperling (original) (raw)
Sperlingen er en lille, 14-19 cm lang torskefisk med underbid og relativt store øjne.
Faktaboks
Videnskabeligt navn
Trisopterus esmarkii
Navnet kommer af engelsk sparling 'smelt', vist afledning af germansk *spīr- 'spire, spids'.
Den forekommer i den nordlige Nordsø og Skagerrak, oftest på dybder fra 80 til 200 meter, og videre nordpå til Svalbard.
Sperlingen er en vigtig industrifisk, og alene i danske havne blev der i 2023 landet 2.839 tons sperling. Den har lagt navn til et område i Nordsøen, Sperlingkassen, hvor der er forbud mod industrifiskeri.