stækning (original) (raw)
Stækning er tiltag, der skal forhindre en fugl i at flyve.
Det foregår ved, at nogle af svingfjerene afklippes. Antallet af afklippede fjer og længden af det afklippede stykke kan variere. Klippes fx 2/3 af hver anden svingfjer, bevares fuglens normale udseende; af samme grund bevares de yderste fjer ofte. Undertiden stækkes kun den ene vinge.
Med tiden vil de stækkede fjer fældes og blive erstattet af nye fjer, hvorfor stækningen skal gentages med jævne mellemrum. Afklipningen gør ikke ondt på fuglen, da der ikke er nerver i svingfjerene.
Stækning anvendes fx på andefugle i parker og flokke af gæs.