standur (original) (raw)

Standur, stueur i trækasse, der står på gulvet med skiven i øjenhøjde eller højere. Efter at Christiaan Huygens i 1657 havde skabt penduluret, udvikledes standuret i England, især i 1700-t. Produktionen bredte sig til Europa og Amerika, men urtypen gik i løbet af 1800-t. af mode.

Standure har oftest et loddrevet ottedøgnsværk af messing med ankergang og langt pendul samt slag — alt sammen beskyttet i den store, høje kasse. Standuret blev et markant møbel, hvis udformning fulgte stiludviklingen. Danske standure kendes fra ca. 1720. En særlig gruppe er bornholmerurene.