stavcelle (original) (raw)
En stavcelle er en stavformet sansecelle (fotoreceptor) i nethinden (retina), som er meget følsom over for lys.
Faktaboks
Også kendt som
engelsk rod cell
Lyset fremkalder en kemisk reaktion i stavene, der udløser en elektrisk impuls. Denne føres videre til nerveceller i nethinden og derefter via synsbanerne til synsnervebarken (area striata) i hjernens nakkelap (occipitallap), hvor den bearbejdes på en sådan måde, at man opfatter lyset. I stavene findes det lysfølsomme stof rhodopsin. Rhodopsin ligger i membraner, der er stablet i cellens ydersegment. Der foregår en kontinuerlig udskiftning af membraner i stavcellerne. Stavene har stor betydning for mørkesynet, men ikke for farvesynet.