storhjernen (original) (raw)
Storhjernen er opdelt i en højre og en venstre hemisfære, der adskilles ved en længdegående spalte (fissura longitudinalis cerebri). De to hemisfærer står i forbindelse med hinanden gennem hjernebjælken (corpus callosum).
Storhjernen er delt i fire lapper, som groft er afgrænset fra hinanden ved furer. Helt forrest og foran centralfuren (sulcus centralis) ligger pandelappen (lobus frontalis), med isselappen (lobus parietalis) liggende bagved. Nedenfor sidefuren ligger tindingelappen (lobus temporalis) og helt bagtil nakkelappen (lobus occipitalis).
Storhjernen er den største del af hjernen. Den optager hele den forreste og midterste del af kraniet og består af de to hemisfærer (telencephalon) og mellemhjernen (diencephalon). Telencephalons to hemisfærer er adskilt ved en dyb, længdegående fure (fissura longitudinalis cerebri). Hemisfærerne er endvidere ind mod hjernens midtlinje forbundet ved hjernebjælken (corpus callosum).
Faktaboks
Også kendt som
cerebrum, telencephalon, endehjernen
Storhjernens lapper
Storhjernens overflade, hjernebarken (cortex cerebri), er karakteriseret ved sine markante folder med vindinger (gyri) og furer (sulci). Furerne muliggør en inddeling af storhjerneoverfladen i lapper (lobi):
- pandelappen (lobus frontalis), der når bagud til centralfuren (sulcus centralis). Furen danner synlig grænse i forhold til
- isselappen ( lobus parietalis ), som videre er adskilt fra
- tindingelappen (lobus temporalis) ved fissura lateralis cerebri.
- Nakkelappen (lobus occipitalis) findes bagtil i telencephalon og kan på medialsiden af hjernehemisfærerne adskilles fra parietetallappen ved den vertikale fure (fissura parietooccipitalis). Da lobus occipitalis udelukkende behandler synsinput, anvendes oftere betegnelser som occipitallap eller visuel cortex om denne del af hjernen.
Storhjernen er overalt på overfladen fast beklædt med hjernehinden (pia mater), der følger furerne og giver storhjernen et glat og blankt udseende.