subaraknoidalrummet (original) (raw)

Subaraknoidalrummet er et væskefyldt hulrum mellem spindelvævshinden (arachnoidea) og årehinden (pia mater) beliggende i både hjerne og rygmarv. I rummet mellem de to hinder findes tynde vævstråde, der sikrer en vis afstand mellem hjernen og dennes omgivelser. Subaraknoidalrummet indeholder cerebrospinalvæske og hjernens store pulsårer (arterier).

Faktaboks

Etymologi

Ordet subaraknoidal kommer fra latin sub 'under' og græsk arachne 'edderkop'

Også kendt som

spatium subarachoideum

Cisterner

Rummet udgør de fleste steder kun en tynd spalte; men højden varierer, og hvor afstanden er stor og erkendelig på fx billeder af hjernen, betegnes det cisterner. Et særligt stort rum cisterna magna findes i vinklen mellem lillehjernen og bagsiden af den forlængede marv.

Blødning i subaraknoidalrummet

Subaraknoidalblødning er en blødning som udfylder rummet mellem spindelvævshinden (arachnoidea mater) og den inderste hjernehinde (pia mater).

Blødning i de store blodårer i subaraknoidalrummet (subaraknoidalblødning) kan være livstruende. Blodet blander sig med cerebrospinalvæsken, og blødning kan konstateres ved udtagelse af blod fra subaraknoidalrummet (lumbalpunktur).

Læs mere i Lex

Kommentarer