symfonisk rock (original) (raw)
Symfonisk rock er den mangfoldige og i sin intention musikalsk grænseoverskridende rockmusik, der opstod i slutningen af 1960'erne i Storbritannien. Ved at inddrage elementer fra traditionel, klassisk musik og fra en mere eksperimentende jazz ville den forbedre og legitimere rockmusikken og overskride det konventionelle bluesgrundlag.
Faktaboks
Også kendt som
art rock, progrock, progressiv rock
Musikalske kendetegn
De musikere, der begyndte at spille rockmusik ud fra sådanne kriterier, var ofte virtuose, konservatorieuddannede musikere eller musikere fra andre musikalske miljøer, fx jazzmiljøet. Musikken var rytmisk kompliceret med brug af vekslende taktarter, overraskende breaks og modulationer. Numrene blev meget lange – til tider hele pladesider – og halvimproviserede, instrumentale soloer var et vigtigt aspekt.
Keyboardinstrumenter var centrale med hyppig anvendelse af synthesizere og mellotroner. I enkelte tilfælde indspillede grupper med hele symfoniorkestre (The Moody Blues, Deep Purple). Teksterne beskrev fantastiske eller magiske universer. De komponerede suiter og rockoperaer var snarere beregnet på lytning end dans, og lp'en var det kunstneriske medium, man udtrykte sig i.
Blandt de kendteste grupper var Emerson, Lake & Palmer, der nyfortolkede Musorgskijs klaverværk Udstillingsbilleder (1874) i Pictures at an Exhibition (1971), Moody Blues med deres melodiøse, orkestrale rock og Genesis, Procol Harum, Yes, King Crimson og Jethro Tull. Mike Oldfields album Tubular Bells (1973) blev med sin sidelange suite af samme navn nok den største progrock-succes.
Symfonisk rock var overvejende et europæisk fænomen, og i Danmark var grupper som Culpeppers Orchard, The Savage Rose og Burnin' Red Ivanhoe udtryk for den samme trang til at overskride rockens musikalske konventioner.
Efter 1970'erne
Fra midten af 1970'erne, og særligt efter punkrockens gennembrud, mistede den symfoniske rock meget af sin publikumsappel, og mange af grupperne blev opløst eller holdt noget lavere profil. I 2000'erne fik genren noget af en renæssance, dels som progressiv metal (fx Dream Theater), dels som en ny bølge af progressiv rock (fx The Mars Volta), dels med inspiration fra elektronisk musik. Endelig kan Radiohead også høres i forlængelse af en progrock-tradition.