tRNA (original) (raw)

tRNA er små ikke-kodende RNA-strenge, som spiller en vigtig rolle i proteinsyntesen.

Faktaboks

Også kendt som

transfer-RNA

tRNA virker som adaptorer mellem mRNA og den peptidkæde, der dannes under produktion af protein i proteinsyntesen. Hvert tRNA læser en specifik codon ved at binde sig med deres anticodon, en nukleotidsekvens i tRNA, der er komplementær til codons i mRNA. Hvert codon/anticodon svarer til en aminosyre, som kædes sammen med andre aminosyrer, hvorved den genetiske kode oversættes til proteiner med de nødvendige funktioner.

I mennesket findes der over 500 gener, som koder for tRNA, selv om der teoretisk set kun er 64 mulige codons og anticodons.