tangspræl (original) (raw)
Tangspræl (Pholis gunnellus) i Lillebælt ud for Middelfart. Den er en almindelig fisk på lavt vand ved alle danske kyster med sten- og tangbund. Den er meget karakteristisk med øjepletterne ved grunden af rygfinnen.
Tangspræl
Af Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix.
Tangspræl er en af 15 arter i tangsprælfamilien (Pholidae), der er beslægtet med havkattene. Den bliver ca. 25 cm lang og har en båndformet krop med ca. ti øjepletter ved grunden af den lange rygfinne.
Faktaboks
Videnskabeligt navn
Pholis gunnellus
Den er almindelig i danske farvande, hvor den findes langs kysten på begge sider af Nordatlanten. Hannen vogter de 80-200 æg. Føden består af små bunddyr.