toneart (original) (raw)

Toneart, resultatet af en tonalitetsskabende proces (se tonalitet) som fx den tonale kadence. At musik forløber i en bestemt toneart, betyder, at tonerne spænder sig på karakteristisk måde imod toneartens grundtone.

Omkring midten af 1600-t. fortrængtes kirketonearterne af dur og mol, således at jonisk, lydisk og mixolydisk flød sammen i dur, dorisk, frygisk og æolisk i mol.

Efter indførelsen omkring 1700 af den ligesvævende temperatur, dvs. oktavens inddeling i tolv ens halvtonetrin, har det været muligt at anvende dur- og moltonearterne på alle den kromatiske skalas tolv trin.