totalfedt (original) (raw)

Totalfedt er et udtryk for det samlede indhold af fedt i kosten, det vil sige summen af mættet fedt, enkeltumættet fedt, flerumættet fedt og transfedtsyrer.

I 1990'erne var anbefalinger om kostens totale fedtindhold et centralt element i forebyggelse og behandling af fedme og hjerte-kar-sygdom. De senere års forskning har afdækket, at det snarere er de enkelte typer fedtstof og især fødevarerne øvrige næringsstoffer og matrix, som har sundhedsmæssig betydning.