tryptofan (original) (raw)
Tryptofan er en essentiel aminosyre, der ud over at indgå i proteiner bl.a. er forstadium til signalstofferne melatonin og serotonin.
Faktaboks
Ordet tryptofan kommer af græsk triptos 'gnedet' og -fan om gennemsigtigt stof, af græsk phainesthai 'vise sig, komme til syne'.
I organismen kan tryptofan omdannes til B-vitaminet nikotinamid; dog ikke i tilstrækkeligt omfang til at dække behovet for nikotinamid hos mennesker.
Tryptofan nedbrydes normalt til de biokemisk vigtige stoffer pyruvat og acetylcoA.