urinblæren (original) (raw)
Urinblæren er et hulorgan, hvori urinen, tilført fra nyrerne gennem urinlederne, opsamles og lagres og udtømmes gennem urinrøret.
Faktaboks
Blærens placering
Den tomme blære (vesica urinaria) er hos den voksne beliggende i bækkenhulen, lige bag kønsbenet. Hos kvinden støder blæren bagtil op til livmoderen og den øverste del af skedens forvæg, hvormed den er sammenvokset. Hos manden ligger sædblærerne og endetarmen i kontakt med blærens bagside. Nedefra og til siderne støttes blæren af bækkengulvsmuskulaturen. Under blærens fyldning (maks. kapacitet normalt 400-500 ml hos voksne) ekspanderer blæren ud af bækkenhulen (cavitas pelvis) op i bughulen (cavitas abdominalis propria). Hos børn er pladsforholdene i bækkenet så snævre, at blæren ligger permanent i bughulen.
Opbygning
Blærens inderside er beklædt med et højt specialiseret epithel, kaldet urothel, hvis areal kan mangedobles uden at springe, og som er uigennemtrængeligt for vand, hvilket muliggør, at blæreurinens indhold af osmotisk aktive partikler kan afvige betydeligt fra blodets uden at fremkalde osmotiske vandbevægelser over blærevæggen. På denne måde kan affaldsstoffer opkoncentreres i urinen, samtidig med et minimalt vandtab.
Fyldning og tømning af urinblæren
Blærens væg indeholder glat muskulatur, som under blærens fyldning afslappes, således at trykstigningen er beskeden. Blærens aflukning mod urinrøret er overvejende passiv, knyttet til elastiske bindevævsfibre omkring urinrørets begyndelse. Ved vandladning (miktion) øges blæretrykket (evt. ved brug af bugpressen), og forbindelsen til urinrøret udvides aktivt af blærens muskulatur. Vandladningstrang indfinder sig allerede ved 150-200 milliliters fyldning, og den udløses af impulser fra strækfølsomme nervetråde, som fra blærevæggen løber til vandladningscentret i den nederste del af rygmarven (sacralmarven), hvorfra der reflektorisk kan udløses aktivitet i nervetråde fra det parasympatiske nervesystem, som fremkalder sammentrækning af blærens glatte muskulatur. Denne refleks er hos den voksne under permanent hæmning fra hjernen og hæmningen ophører som en viljebestemt handling.
Automatblære
Hos spædbørn og hos voksne med rygmarvslæsioner, der afbryder sacralmarvens forbindelse til hjernen, er refleksen uden hæmning, og blæren tømmer sig automatisk, når en bestemt grad af fyldning nås, såkaldt automatblære.