vølve (original) (raw)

Vølve er en spåkone i førkristen nordisk religion.

Faktaboks

Etymologi

Ordet vølve kommer af oldnordisk vǫlva, der er en afledning af vǫlr 'stav', 'tryllestav', samme ord som dansk ol.

Staven var en del af vølvens udrustning og anvendtes under sejden, den magiske handling. I Vølvens spådom, eddadigtningens centrale digt, lægges visionen af det samlede verdensforløb i munden på vølven. Vølvens viden skyldes dels hendes opvækst hos jætterne i Udgård, dels hendes evne til i ekstase at skue ind i fremtiden.

I Erik den Rødes saga, nedskrevet før ca. 1250, beskrives nordbokolonien på Grønland kort før år 1000. Centralt står en beskrivelse af vølvens særprægede udstyr, udseende og magiske praksis.